Der findes mange ikoner i Økonomistyrelsen – systemer, regneark og strategier – men ingen har båret så meget på sine skuldre som vores hest. Den står dér som et stille midtpunkt i hverdagen, et samlingspunkt, som både kan få et smil frem på en grå mandag og løsne stemningen efter endnu et langt møde om budgetter, rettigheder og deadlines.
Hesten har set det hele: nye kolleger på deres første dag, jubel når store leverancer lykkes, og de små øjeblikke, hvor nogen lige har brug for et sekunds pusterum og et skævt smil. Den siger aldrig noget, men alligevel taler den til os – som en påmindelse om, at arbejdet er vigtigt, men at vi aldrig må glemme glæden, humoren og fællesskabet undervejs.
Vi medarbejdere vil ikke skille os af med den. Punktum.
Tanken om, at hesten en dag skulle forsvinde, er helt uacceptabel. Den er blevet en del af huset, af kulturen, af vores fælles historie. Den vil for altid leve i vores hjerter – som symbolet på, at selv i en verden af tal, regler og stramme processer er der plads til noget uventet, noget legende og noget varmt.
Men hesten skal ikke kun leve i vores minder. Den skal også have sin plads på kontoret. Midt i hverdagen. Midt i travlheden. Midt i Økonomistyrelsen. Som vores hest – nu, fremover og så længe der er medarbejdere, der har brug for et smil på vej forbi.